IP-telefonien har slået rod hos Juliana

Trods skepsis overfor IP-telefon har Juliana fået en løsning, der bare fungerer for dem og deres forretning.

Da Juliana Drivhuse stod for at skulle have nyt telefonsystem, var det en stor beslutning. For hver dag er der omfattende telefonkontakt med forhandlere såvel som kunder, og derfor er det nødvendigt med professionelt udstyr.

Vi fik kontakt til CompliT, og her lød anbefalingen at overgå til IP-telefoni,” fortæller Claus Bo Jørgensen, som er kundecenterchef hos Juliana.

 “Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi var skeptiske, fordi vi ved, at andre virksomheder har oplevet mindre heldige resultater med IP-telefoni.”

“Vi vidste godt, at IP-telefoni er fremtiden, men i og med at vi har rigtig mange samtaler hver eneste dag, var vi dybt afhængige af at få et system, som virkede fra dag ét.”

God forståelse for behov

Selvom overgangen fra almindelig fastnettelefoni til IT-telefoni krævede noget overtalelse, leverede CompliT den, og nu kører Julianas forretning med IP-telefoni.

Det har været den rette løsning for os,” siger Claus Bo Jørgensen.

“CompliT har professionelle folk, som ved, hvad de taler om. Det var meget tydeligt, at det ikke var første gang, at de arbejdede med det her område, og de var hurtigt i stand til at afdække, hvad vi præcist havde brug for.”

Lidt nørdet – men nærværende kommunikation i øjenhøjde

Hos Juliana synes de måske nok, at folkene fra CompliT er en anelse nørdede inden for deres område, men sætter pris på, at de ikke gør tingene sværere end de er, og at de kommunikerer i et sprog, der er til at forstå.

Juliana Drivhuse

Derfor har forløbet med opsætningen af vores IP-telefoni og den løbende support også kørt fuldstændig upåklageligt,” bemærker Claus Bo Jørgensen.

Telefonomkostning reduceret

I dag har Juliana et IP-system, der fungerer, og hvor lyd- og hørekvaliteten er helt i top. Derudover har de reduceret omkostningerne til telefoni markant.

Det er også i det lys, at vi ikke har tøvet med at lægge en anden stor opgave i hænderne på CompliT,” forklarer Claus Bo Jørgensen.

“Nemlig etablering af trådløst netværk i vores logistikområde.”

Samarbejdet mellem Juliana og CompliT har i øvrigt eksisteret siden 2014.

 

Claus Bo Jørgensen, Kundecenterchef
Besøg Juliana Drivhuse her